Vælg en side

Om os – Gyde Balzer Carstensen & PATENTsmarterTM 

PATENTsmarterTM til dig der udvikler produkt(er) der bliver en succes!

Jeg hedder Gyde Balzer Carstensen ejer PATENTsmarterTM og laver onlinekurser, så du kan komme igang med at beskytte din virksomhed på en god måde – før det er for sent

Jeg vil gerne lære dig så meget som muligt om de værktøjer du kan bruge til at beskytte forskellige dele af din virksomhed og dine produkter, så du ved hvad du kan gøre, hvis nogen en dag skulle kopiere dig. For ja – hvis dit produkt er en guldgrube for dig – så er den det også for dine konkurrenter.

UDDANNELSE 

Der er styr på fagligheden, som du kan få glæde af ved at tage mine kurser her på he hos mig. Jeg er bl.a kandidatuddannet i naturvidenskab, certificeret dansk patentagent og European Patent Attorney. 

ERFARING

Jeg har arbejdet med patenter og produktbeskyttelse i mere end 12 år. Jeg har arbejdet både i konsulentvirksomheder hvor jeg har samarbejdet og rådgivet kunder som dig, men har tilbragt de fleste år af min karriere som patentagent i innovative virksomheders patentafdelinger. Her er og har jeg været ansvarlig for at tage eller facilitere beslutninger, som er lig med dem du skal tage omrking din produktbeskyttelse. Det betyder for dig at jeg har anvendt det jeg lærer dig og at jeg ved hvilke informationer der skal samles for at du kan tage gode beslutninger i din forretning.

ANSVAR

Lige nu er jeg ansat som patentspecialist og bruger de værktøjer som jeg vil lære dig – hver eneste dag.

Jeg er ansvarlig for at spotte opfindelser og muligheder for at beskytte de ting der opstår under produktudviklingen, som kan give os en fordel over konkurrenterne. Når disse er spottet bliver de inkluderet i planlægningen og udførelsen af den bedst mulige patent- og produktbeskyttelsesstrategi for det kommende produkt. 

Jeg sørger for at skrive og indlevere de rette patenter, når opfindelser er modne nok, jeg holder øje med hvilke planer for offentliggørelse der er og tilpasser min strategi derefter. Hvis opfindelserne ikke er modne nok til en patentansøgning, hjælper jeg med at modne den – så vi får den bedst mulige beskyttelse.

UDVALGTE OPGAVER

For at du bedre kan forstå hvad en patentspecialist laver, har jeg listet et par udvalgte opgaver fra min hverdag:

  1. Skrive patentansøgninger sammen med opfindere og samarbejde med kolleger hvis andre muligheder for beskyttelse opstår.
  2. Forhandling med myndighederne om hvor bredt et patent vi kan få udstedt baseret på den patentansøgning der er blevet indleveret. Alle lande har forskellige regler og jeg samarbejder derfor med Patent Attorneys fra det specifikke land.
  3. Håndhæve patenter, hvis produkter kopieres.

HVORFOR GØR JEG DET?

 Jeg brænder for at skabe et let og tilgængeligt onlineværktøj som kan hjælpe og støtte dig hvad enten du er opfinder, iværksætter, projektleder, produktejer eller af andre årsager har interesse for at vide mere om hvordan du kan støtte en solid produktbeskyttelse i din virksomhed. Jeg vil gøre det nemt for dig at nå dine mål og undgå fejl, som som så ofte sker i en travl hverdag. Jeg stiftede PATENTsmarterTM fordi jeg ved at det er nemt at undgå fejlene og at spotte flere muligheder, hvis man forstår hvordan og kan læne sig op ad det de rutinerede vriksomheder gør.

HVEM LAVER JEG KURSER FOR?

Jeg laver kurser for dig der har travlt i din hverdag. For dig, der har svært ved at afsætte til til at tage til webinars med faste mødetider eller heldagskurser. Med kurserne i mit bibliotek kan du få den viden du har brug for og se og gense materialet så ofte du vil og når du har brug for det. Start i god tid (tidligere end nu egentlig vil), så du har et overblik når du skal igang.

Kurserne kan hjælpe dig der gerne vil spare penge og lave så meget som muligt selv før du bruger penge på dyre patentrådgivere. Få værktøjer til at gøre arbejdet imellem dig og din patentrådgiver mere effektivt – reducer de timer som patentrådgiveren skal bruge på at stille standardspørgsmål. Her får du checklister og arbejdsdokumenter som du kan arbejde med og udfylde inden du tager fat i rådgiveren.

Kurserne er også til dig der ved at du bør sætte dig ind i hvordan du beskytter dit produkt. Til dig, der vil være klædt på til at tage gode og velovervejede beslutninger i forbindelse med dine produkter og dit ønske om at kunne beskytte dem på bedste vis. Og til dig, der gerne vil vide hvornår du skal tage aktion, så du ikke misser muligheder eller laver fejlinvesteringer.

Jeg laver også kurser til dig der ikke vil stå med hovedet i postkassen den dag du bliver kopieret. Til dig, der vil være forberedt og have en plan for hvad der skal ske og vide at du ikke bare skal se det ske.

Og sidst men ikke mindst laver jeg kurser til dig der sidder i strategi-grupper i innovative virksomheder, som gerne vil forstå hvordan du kan støtte op om f.eks. patentstrategien, forstå hvad din patent agent eller patentspecialist siger og lære hvad du kan gøre for at bidrage.

HVAD KAN DU LÆRE I MINE KURSER?

I mine kurser får du viden om en lang række immarterielle rettigheder, arbejdsgange og redskaber, som som kan hjælpe dig med at forhindre eller håndtere potentiel kopiering af dit produkt eller virksomhed.

HVAD ER MÅLET MED PATENTsmarterTM?

Mit mål og vidion er at give dig ro i maven til at gøre mere, gætte og stresse mindre. Jeg vil opnå at du ved, hvordan du forbereder dig til dit næste møde med din investor eller patentrådgiver. Jeg er overbevist om, at hvis du ved, hvilke spørgsmål du skal stille – eller hvilke spørgsmål der stilles, så får alle mere ud af møderne – og du kan spare tid og penge!

JEG KENDER DINE SPØRGSMÅL

Jeg har arbejdet sammen med og undervist mere end 1000 opfindere, iværksættere og mentees. Derfor kan du trygt regne med at jeg kender mange af de spørgsmål du gerne vil stille og har brug for at få afklaret og at svaret på dem er indbygget i mine kurser.

DET SKAL VÆRE NEMT FOR DIG

Jeg ved at “det med patenter” blot er en af mange ting du skal lære og håndtere i dit arbejde eller virksomhed. Derfor skal det være nemt for dig at lære om tingene, du kan tage mine kurser online, hjemme i din stue, på dit kontor eller på farten, så du nemt kan flette det ind i din hverdag- når du har tid og behov! Du har også booke mig til samtaler, hvis du har behov for sparring eller har spørgsmål til kurserne. På nuværende tidspunkt tilbyder jeg ikek rådgivning, men jeg henviser gerne til gode patentrådgivere, som du kan stole på.

Gyde Balzer Carstensen

Ejer & Stifter

Jeg er ejer & stifter PATENTsmarterTM . Du kan læse mere om min uddannelse og karriere min LinkedIn profil.

Tilmed dig vores Nyhedsbrev

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her. Du får en velkomstgave i form af et kursus, en checkliste eller andet brugbart om produktbeskyttelse. Du vil modtage nyheder, informationer og tilbud om konkurrencer og gratis kurser. Når du trykkerpå "tilmeld" knappen, accepterer du samtidig vores Privatlivspolitik & Forretningsbetingelser. I den første email du får fra os, beder vi dig bekræfte endnu engang at du gerne vil modtage emails fra os. Du kan altid framelde dig nyhedsbrevet.

ANSVARSFRASKRIVELSE

PATENTsmarterTM er en informations-og uddannelsesplatform, denne hjemmeside drives af European Patent Attorneys, navnlig grundlæggeren og ejeren af PATENTsmarterTM. Læs vores Forretningsbetingelser inden du bruger information fra denne hjemmeside. 

Giver PATENTsmarterTM juridisk rådgivning?

Oplysninger og materiale, der gøres tilgængelig via denne hjemmeside er ikke juridisk rådgivning, men information og undervisning i produktbeskyttelses- og patentspørgsmål og praksis, og der gives ingen garanti for at al information er opdateret med den gældende nationale/internationale lov. Du kan bruge materialet på hjemmeside til at forberede dit arbejde og samarbejde med for eksempel din patentrådgiver. PATENTsmarterTM er ikke et patentrådgivningsfirma og yder ikke juridisk rådgivning.

Brug informationen, men husk at få rådgivning 

Du bør ALTID bede din patentrådgiver om en vurdering af din specifikke sag, før du tager endelige beslutninger om hvad du vil gøre ift. for eksempel din produktbeskyttelse, patentstrategi eller patentansøgning. Din sag skal altid vurderes individuelt og der kan være yderligere juridiske eller strategiske overvejelser som ikke er gennemgået i vores kurser og som kan være afhængig af din specifikke situation.